Afdeling Troldhøj

I Afdeling Troldhøj er målgruppen børn i alderen 0-6 år med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Det indebærer, at børnene har behov for støtte og behandling i form af en individuel tilrettelagt specialpædagogisk indsats.

Dagligdagen i Afdeling Troldhøj minder på mange måder om det liv, som andre småbørn oplever. Der tilrettelægges en tryg, forudsigelig hverdag med passende udfordringer på baggrund af barnets interesser, motivation, kompetencer og udfordringer, hvor der tages hånd om hele barnets liv og udviklingsmuligheder.

Der er traditionelle småbørnsaktiviteter i et specialpædagogisk miljø, og dagligdagen byder på aktiviteter og leg både ude og inde. Der skabes mulighed for at udforske verden og indgå i sociale relationer med både børn og voksne med den støtte, som barnet har brug for.

Børn i Afdeling Troldhøj kan få tilbudt individuel terapi eller terapi i grupper alt efter deres behov. Det kan være fysio-, ergo eller musikterapi.

Ankomst

Nogle børn ankommer med taxa, andre køres af forældre. Beskeder fra hjemmet læses.

Der tilbydes morgenmad til de børn, der ikke har fået morgenmad hjemmefra.

Morgensamling

Morgensamling er tilpasset gruppens børn. Vi tilbyder aktiviteter, som børnene profiterer af. Vi synger, læser bøger, laver rim og remser, laver trykmassage m.m.

Fælles for de forskellige aktiviteter er, at gruppens børn og voksne samles. Morgensamlingen har til formål:

• at få hilst på hinanden,
• at mærke tilhørsforhold til en gruppe
• at styrke opmærksomhed og koncentration 
• at være sammen om noget fælles
• at kommunikere og at have det sjovt.

Efter morgensamling kan der være forskellige muligheder

Terapi

Ud fra en terapeutisk vurdering modtager nogle af børnene individuel terapi eller terapi i grupper - enten fysioterapi, ergoterapi eller musikterapi. 

Voksenstyrede aktiviteter

Her er der tale om forskellige gruppeaktiviteter, enten i egne grupper eller på tværs af grupperne.

I gruppen kan det være én til én aktiviteter, hvor barn og pædagog er sammen om forskellige lege/opgaver, som udfordrer barnet og støtter det enkelte barns udvikling og tilegnelse af nye færdigheder.

Det kan være lege/opgaver, der går ud på at give barnet redskaber/kompetencer til at kunne lege en specifik leg. Det kan være en opgave/leg, som har til formål at styrke barnet kommunikativt, motorisk og/eller kognitivt.

Endelig kan voksenstyrede aktiviteter også være en planlagt udflugt til f.eks. skov, strand, by, teater, bustur, eller det kan være en planlagte temaer, hvor vi f.eks. laver musik, bevægelse eller kreative udfoldelser.

Selvstændige aktiviteter

Det er aktiviteter, som børnene kan klare selvstændigt. Det kan være aktiviteter, som børnene selv har valgt, eller det kan være aktiviteter, som den voksne har valgt for barnet. Eksempler kan være puslespil, tegne, computer, leg med sanselegetøj, cykle, gynge.

Legeplads

Vores legeplads udfordrer børnene grovmotorisk og sensorisk. Legepladsen er et frirum for de fleste børn. Her møder børnene hinanden på tværs af grupperne, og her kan spontan leg opstå, som understøttes af de voksne. Her findes forskellige typer af gynger og cykler, ligesom der er sandkasser og rutsjebaner.

Grupper på tværs

Børnene bliver sat sammen på tværs af de faste grupper for at lave aktiviteter, som kan have en særlig interesse for det enkelte barn, eller som kan være særlig udviklende for det enkelte barn. 

Frokost

Ca. kl. 11.00 er der frokost. Børnene spiser deres medbragte mad.

Middagssøvn eller leg

De børn, der har brug for at sove eller hvile, har mulighed for det. De andre børn leger i deres gruppe. Tiden mellem kl. 12.30 og 13.30 er en "stille time", hvor medarbejderne samtidig afvikler frokostpause på skift.

AULA

Pædagogerne skriver på AULA om, hvad børnene har været optaget af i løbet af dagen. Desuden videregives praktiske informationer til forældrene. Nogle gange overføres fotos fra børnenes hverdag til AULA. Det giver god mening for både børn og forældre at bruge billeder til at fortælle om oplevelserne fra hverdagen.

Eftermiddagsmåltid

Børnene spiser deres medbragte mad.

Eftermiddagsaktiviteter

Når eftermiddagsmåltidet er overstået leger børnene ude eller inde. Efter en lang dag, hvor børnene har haft mange "opgaver", er det nu lege, som har mere karakter af selvvalg alt efter barnets behov og lyst.

Afhentning

Børnene bliver afhentet på forskellige tidspunkter i taxa eller af deres forældre.

Der er et grupperum pr. 5-6 børn, hvor vi spiser, leger og laver aktiviteter. Herudover er der flere tilstødende rum til læring, fundering af det lærte, pause/lege aktiviteter m.m. Der er et badeværelse/toilet til rådighed for hver gruppe. Derudover er der køkken og garderober.

Vi forsøger i indretningen at give det enkelte barn forudsigelighed ved at "skabe rum i rummene", således at indretningen guider, giver ro og tryghed. Vores indretning er fleksibel, så vi kan ændre efter børnegruppens behov.

I Skovbrynet er der fællesrum til rådighed eksempelvis gymnastiksal og snoezelrum.

Fødselsdage

Vi fejrer barnets fødselsdag enten i barnets hjem eller i børnehave. Forældrene til fødselsdagsbarnet forbereder i samarbejde med pædagogerne dagen. 

De andre børn i gruppen har hver medbragt en lille gave for at øve sig i at give og modtage, hvilket kan være vanskeligt.

Fastelavn

I ugerne op til fastelavn synger vi fastelavnssange og maler fastelavnstønde. Selve festen holdes fælles for hele Afdeling Troldhøj i gymnastiksalen. Her slår vi katten af tønden, synger og spiser fastelavnsboller, frugt og slik. Alle børn og voksne er klædt ud.

Påske

Vi synger påskesange og leder efter påskeæg.

Sommerfest

Hver sommer holder vi en fest på legepladsen. Her inviteres børn, forældre, søskende, bedsteforældre m.fl. og alle er velkomne. Haven er pyntet, så den appellerer til alle sanserne. Der holdes tale, og vi synger sange og laver forskellige aktiviteter rundt omkring på legepladsen ved de opstillede boder. Forældrene står for at bage kagerne til festen.

Sluttefest

Henover året holder vi løbende sluttefester for de børn, som skal i skole eller i andre dagtilbud. Festerne foregår i Afdeling Troldhøj sammen med barnets familie.

December

Hvert år i december er vi i kirke til gudstjeneste, laver adventsspiral samt holder julefest.

Julefesten er for både børnene og deres familier. Vi går i Lucia-optog og danser om juletræ, inden vi går i grupperne, hvor der er dækket op til hygge med småkager og æbleskiver.

I de år, barnet går i dagtilbuddet, kommunikerer vi med forældrene primært via møder, AULA, eller telefonsamtaler. Hyppigheden og formen afstemmes efter barnets og forældrenes behov.

Der afholdes forældresamtaler i afdelingen for at understøtte samarbejdet mellem forældre og medarbejdere med henblik på at skabe de bedst mulige forudsætninger for barnets trivsel, udvikling og læring. Her vil der blive talt om barnets individuelle handleplan (IPH), som justeres løbende.

En gang årligt i gennemsnit afholdes konference, hvor der gøres status over barnets udvikling. Her drøftes også, om barnet stadig er i det rette tilbud. I konferencen deltager forældre, medarbejder, pædagogisk leder, evt. terapeut, rådgiver og  andre relevante eksterne samarbejdsparter.

Der afholdes fælles forældremøde med valg til bestyrelsen i slutningen af august.

Oversigt over fastlagte møder

• Intromøde inden eller kort tid efter barnet begynder.
• Ca.3 måneder efter barnet er begyndt afholdes forældresamtale, hvor barnets individuelle pædagogiske handleplan er dagsordensat.
• En gang årligt afholdes statusmøde, hvor forældre og kontaktpædagog deltager
• En gang årligt afholdes konference med deltagelse af forældre og eksterne samarbejdsparter.

Øvrigt forældresamarbejde

• Kommunikation via AULA
• Forældresamtaler efter behov.

Der er sammenhæng mellem neurologi, psykologi og praksis.

Menneskesynet

Menneskesynet bag neuropædagogik er, at ethvert menneske er unikt og udvikler sig hele livet.
Målet med det neuropædagogiske arbejde er, at øge mestringsevnen og livskompetencen hos det enkelte menneske.

At arbejde neuropædagogisk

At arbejde neuropædagogisk vil sige, at have et ressourceorienteret fokus og hermed tage udgangspunkt i barnets ressourcer for at afhjælpe barnets udfordringer. En neuropædagogisk tilgang bygger på den relationelle forståelse, at udvikling sker i relation til andre.

Hjernens funktioner

Ud fra en generel viden om hjernens funktioner sammenholdt med de relationer og den kontekst, barnet befinder sig i, forsøger vi at opstille nogle hypoteser om, hvilke udviklingspotentialer, barnet har.

Vi har fokus på, hvilke initiativer og tilgange, der skaber den bedste relation til barnet og øger barnets trivsel. Hermed øges muligheden for udvikling og læring hos barnet.

Et barn med funktionsnedsættelse er ofte særlig udfordret og umodent i både de sansende, følende og tænkende hjernestrukturer. Barnet vil have brug for kompenserende strategier, der støtter og guider i hverdagen. Det kan være billedskema eller konkrete ting, der giver forudsigelighed over dagen. Det kan være arbejde med barnets selvregulering. Det kan være sanseforløb bestående af forskellige former for massage for at hjælpe barnet til at skabe balance i sit nervesystem. Det kan være at arbejde med aktiviteter, der stimulerer til enten høj eller lav arousal. Det kan være at skabe rammer, der højner muligheden for kvalitative samspil med andre børn eller voksne.

Tilrettelæggelse barnets hverdag

Når vi tilrettelægger barnets hverdag i  Afdeling Troldhøj, er vi bevidste om at tage udgangspunkt i barnets forudsætninger. Vi tager ansvaret for de relationelle samspil og giver barnet tilpasse udfordringer, der øger barnets selvværd.

Søvn er livsnødvendig for os alle. Små børn kan ikke sove for meget, men de kan afgjort sove for lidt.

I  Afdeling Troldhøj vægter vi, at børnene får mulighed for at sove efter behov i løbet af dagen. Vi tilpasser os det enkeltes barns behov for at sove. Der er mulighed for at sove ude og inde, i barnevogn eller på madras. 

Vi arbejder ud fra, at alle børn i Afdeling Troldhøj har adgang til et alsidigt kommunikationstilbud og oplever sig som værende en del af sociale sammenhænge. Det tilstræbes, at alle børn føler sig imødekommet og relaterer sig til deres omverden. Vi støtter børnene i at udtrykke ønsker og behov og giver dem handlemuligheder i mødet med andre.

Når et barn afslutter sit forløb i Afdeling Troldhøj, er det afsøgt og beskrevet, hvilken kommunikationsform barnet har glæde og gavn af med henblik på, at kommunikationsformen kan følge med barnet og være bærende i nye omgivelser.

I Afdeling Troldhøj arbejder vi med alternativ og supplerende kommunikation (ASK)

• Afdækning af funktionsniveau
• Tegn Til Tale (TTT)
• Billedkommunikation
• IKT (Information – kommunikation og teknologi)
• PECS (vi anvender i forskelligt omfang elementer i forhold til enkelte børn, som profiterer af det).

Samarbejde om barnets kommunikation

Pædagoger og terapeuter, der arbejder med det enkelte barn, samarbejder om at støtte op om udviklingen af barnets kommunikative kompetencer. Alle omkring barnet er bekendt med og arbejder ud fra barnets kommunikative kompetencer og handleplan. Der er en gensidig pligt til at informere og inspirere hinanden.

Kommunikation og leg

Kommunikation og leg hænger uløseligt sammen. Hos børnene i Afdeling Troldhøj ses legen ofte som samspilssituationer, der er spontane eller strukturerede indeholdende et bestemt formål. Medarbejderne lægger vægt på at skabe rum og muligheder for leg og samvær børnene imellem. Give dem mulighed for at danne relationer og knytte venskaber. Legen har generelt en stimulerende effekt i forhold til at øve sig i sociale og kommunikative færdigheder som dialog, imitation, skifte tur og vente på tur. Desuden styrke forestillingsevne samt opnå forståelse for forløb.

Vores neuropsykologiske og neuropædagogiske fundament og tilgang til børnene er med afsæt i en teoretisk forståelse for hjernen og de dysfunktioner, som antages på baggrund af børnenes adfærd. Vores pædagogiske praksis bygger på børnenes interesser, dét børnene kan og er gode til. Tilgangen tager afsæt i barnets nærmeste udviklingszone som afsæt for trivsel, udvikling og læring hos børnene.

Vi sørger for, at hverdagen er forudsigelig  via struktur, genkendelighed og kontinuitet. Vi lægger vægt på, at specialpædagogikken indebærer, at børnene får de samme oplevelser, som andre børn med støttende guidning.

Vores faglighed består i høj grad af viden om funktionsnedsættelse og udviklingsforstyrrelse. Det vil sige en forståelse for det enkelte barns særlige behov. Vi øver os i at se og forstå det enkelte barns ressourcer og bruge indsigten i arbejdet med barnets udfordringer. Vi arbejder tæt sammen med forældre, eksterne samarbejdsparter og kollegaer. Vi justerer efter behov på indsatsen.

I Afdeling Troldhøj indretter vi læringsmiljøer, så de befordrer trivsel, udvikling og læring gennem samvær, men også med plads til ro og fordybelse. Pause fra fællesskabet er ofte vigtig for barnet. Her overvejer vi hvilken form pausen skal have for at opnå ønsket effekt for barnet.

Kommunikation foregår i alle dagens funktioner og samspil og er essensen i det daglige samvær i Afdeling Troldhøj. Kommunikation er verbal, men foregår i lige så høj grad ved hjælp af pictogrammer, konkreter, Tegn til Tale, fotos mm.

I Afdeling Troldhøj kan følgende specialpædagogiske tilgange anvendes:

• PECS (The Picture Exchange Communication System) er en billedbaseret kommunikationsmetode, der kan styrke kommunikations- og sprogudvikling for primært børn med autisme og komplekse kommunikationsbehov.
  Metoden er et visuelt kommunikationssystem, der består af seks faser, og som begynder med udveksling af simple billedikoner, der senere bruges til at opbygge mere nuancerede sætninger.
• Sociale historier En social historie er en lille fortælling om en social situation, barnet kan have svært ved. Den sociale historie fortæller barnet, hvad der skal ske i en bestemt social situation, og hvorfor det sker. Historien er fortalt fra barnets synsvinkel og sværhedsgraden indrettes efter barnet. Historien læses for barnet, indtil barnet har tillært sig de færdigheder, historien beskriver.
• Tegn til Tale (TTT) er et kommunikationsredskab til bearbejdelse af oplevelser, tanker, følelser samt mulighed for at medbestemmelse. TTT understøtter det talte ord/verbale sprog, fordi der sættes tegn på de meningsbærende ord.
• Billedkommunikation kan understøtte talesproget. Det består fx af forskellige former for skemaer, personlige fotobøger, kommunikationsbøger, vælgebøger og vælgevæg, der alle har til formål at at styrke og udvikle barnets kommunikative kompetencer.
• Sansestimulation tilpasses det enkelte barn, f.eks. massage, kugledyne, bad eller naturen. Sansestimulation udvikler hjernens evne til at sortere, organisere og bearbejde sanseindtryk samt regulere og modulere, dvs. hæmme eller fremme information fra sanserne. Ved kognitive funktionsnedsættelser er denne evne ofte hæmmet.
• Totalkommunikation kan kort beskrives som summen af alle nonverbale og verbale kommunikationsformer, som vi benytter os af i kommunikationen. Medarbejderne har kompetencer til at kunne anvende et meget bredt spektrum af kommunikationsteknikker, så børnene kan få optimal mulighed for at kommunikere.

De fleste af børnene i Afdeling Troldhøj modtager terapi.

Terapeuterne undersøger og behandler børnene i Afdeling Troldhøj samt vejleder og samarbejder med pædagoger og forældre. Terapeuterne arbejder med børnene i børnehavens terapirum. Herudover foregår terapien i børnenes daglige miljø f.eks. i grupperne, i køkkenet eller på badeværelset. I planlægningen af det enkelte barns behandlingstider tages højde for barnets øvrige aktiviteter i samarbejde med pædagogerne. Terapeuterne arbejder tæt sammen, har tværfaglige gruppeforløb såvel som individuelle forløb, ligesom de laver undersøgelser både monofagligt og tværfagligt.

Vurderingen og prioriteringen af behovet beror på faglige undersøgelser og vurderinger, samt en ressourcevurdering.

Terapeuterne samarbejder med pædagogerne, som udfører særlige specialpædagogiske tiltag samt viderefører flere af de tiltag terapeuterne igangsætter.

Ergoterapeut, fysioterapeut og musikterapeut undersøger barnet, når det begynder i afdelingen. Det sker indenfor de første 3 mdr.

Terapeuterne revurderer den terapeutiske indsats for barnet med jævne mellemrum og justerer indsatsen undervejs i barnets institutionsliv.

Terapien er repræsenteret i handleplansdage, hvor der beskrives individuelle mål, ydelser og tegn effekt for barnet (Individuelle pædagogiske handleplaner: IPH).

Fysioterapi

Målet med den fysioterapeutiske indsats er at skabe sammenhæng mellem barnet, aktiviteter og omgivelser med henblik på at muliggøre og fremme deltagelse og aktiviteter, der giver mening i barnets dagligdag.

Fysioterapeuten arbejder primært med, at barnet opnår en så hensigtsmæssig brug af kroppen som muligt. Fysioterapi til børn med funktionsnedsættelse understøtter den grovmotoriske og sansemotoriske udvikling som f.eks. at kravle, hoppe, gynge, rejse sig, sætte sig, gribe, kaste eller cykle.

Derudover arbejder fysioterapeuten med at mindske eventuelle fejlstillinger i barnets krop gennem aktiv udspænding.

Fysioterapeuten vejleder i brug af hjælpemidler som skinner, ståstativer, stole, kørestole og cykler.

Fysioterapeuten vejleder forældre og pædagoger i håndtering af barnet i daglige funktioner og i forflytninger.

Den motoriske træning foregår gennem leg og øvelser, der tager udgangspunkt i barnets daglige funktioner og aktiviteter, samt barnets motivation.

Ergoterapi

Målet med ergoterapi er at fremme barnets muligheder for deltagelse i leg og aktiviteter i dagligdagen i børnehaven. Under hensyntagen til barnets ressourcer og behov i hverdagen tilrettelægges de ergoterapeutiske aktiviteter, så de giver barnet mulighed for udfordring, valg og succes.

Der lægges vægt på, at vores arbejde altid tager udgangspunkt i respekt for barnet og søger gennem leg at motivere til træning og behandling. I ergoterapien tager vi højde for barnets individuelle behov og understøtter med kompenserende tiltag, for at opnå succes, så barnet kan være med i aktiviteter.

Vi begynder der, hvor barnet har størst mulighed for succes og arbejder hen mod det, som er svært.

Børn som modtager ergoterapi kan have brug for at få styrket funktioner inden for fin-, sansemotorik, koncentration/opmærksomhed, overblik og mundmotorik.

Den ergoterapeutiske træning kan eksempelvis bestå af; at tage tøj på, at berøre fx modellervoks, at øve mundmotorik, at spise, spille spil eller at tegne.

Behandling foregår både individuelt og i små hold, i terapirum og i grupperummet.

Musikterapi

Målet med den musikterapeutiske indsats er primært at motivere og styrke barnets muligheder for kontakt og kommunikation, herunder også det sproglige udtryk.

Musikterapeuten arbejder med at styrke barnets evne til opmærksomhed, koncentration og fordybelse.

Der arbejdes også med at fremme barnets forståelse for eksempelvis turtagning og med at styrke den sociale og følelsesmæssige udvikling.

Musikterapeuten anvender både komponerede børnesange, improvisation, bevægelseslege og leg med lyd. Musikken er ikke målet i sig selv, men et redskab til at etablere kontakt og udvikle barnets evne til at være i samspil.

Musik forstås bredt som al lyd lavet med stemmen, kroppen eller på instrumenter. Der er fokus på det personlige udtryk frem for det færdige produkt. Gennem musikken får barnet lyst til at tage del i en udveksling i lyd og musik og får dermed styrket sine kommunikative færdigheder. Barnet kan udleve stemninger og følelser i musikken og indgå aktivt i kommunikative samspil på trods af manglende eller begrænset sprog.