Det enkelte barns mødetid aftales med jer forældre, så der planlægges efter, at medarbejdernormeringen er højest, hvor der er flest børn.

Åbningstider

Dagtilbuddet har åbent mandag til torsdag fra kl. 06.30 til kl. 17.00 og fredag fra kl. 06.30 til kl. 16.30.

Forældre planlægger sammen med afdelingen i hvilket tidsrum, familiens pasningsbehov bedst tilgodeses.

Afdelingernes åbningstider kan derfor variere afhængig af børnenes komme- gåtider.

Åbningstiden kan efter aftale med bestyrelsen reduceres i enkelte afdelinger, hvis ydertiderne ikke benyttes i en periode for at koncentrere medarbejderressourcerne mest muligt hos børnene. Ændrer forældrenes behov sig, så ændrer vi åbningstiden tilsvarende.

Ferier

Vi "lukker ned" i de to midterste uger af juli, således at medarbejderne kan afvikle ferie i forbindelse med "lukkeugerne", så vi er tilbage på arbejde den 01.08., hvor vi modtager nye børn i afdelingerne. Vi "lukker også ned" mellem jul og nytår, så der kan afvikles medarbejderferie i perioder, hvor der ofte er færre børn i dagtilbuddet.

De børn, der ikke kan holde ferie i lukkeugerne, passes i dagtilbuddet i den afdeling, der holder åbent.