Gå til hovedindhold

Godt at vide om åbningstider og ferieafvikling

Vi aftaler det enkelte barns mødetid med dig som forælder. Vi planlægger efter, at medarbejdernormeringen er højest, hvor der er flest børn.

Indhold

    Åbningstider

    Dagtilbuddet har åbent mandag fra kl. 06.30 til kl. 16.30, tirsdag til torsdag fra kl. 06.30 til kl. 17.00 og fredag fra kl. 06.30 til kl. 16.30.

    Forældre planlægger sammen med afdelingen i hvilket tidsrum, familiens pasningsbehov bedst tilgodeses.

    Afdelingernes åbningstider kan derfor variere afhængig af børnenes komme-gå-tider.

    Åbningstiden kan efter aftale med bestyrelsen reduceres i enkelte afdelinger, hvis ydertiderne ikke benyttes i en periode for at koncentrere medarbejderressourcerne mest muligt hos børnene. Ændrer forældrenes behov sig, så ændrer vi åbningstiden tilsvarende.

    Ferie

    I vores dagtilbud tilstræber vi at planlægge ferieafvikling for personalet, så det sker i perioder, hvor der er færrest børn til stede. På den måde sikrer vi, at der er flest hænder til rådighed i hverdagen, når behovet for pasning er størst.

    Erfaring viser, at der generelt er færrest børn i de to midterste uger af sommerferien samt mellem jul og nytår.

    Hvis den 24. december og den 31. december falder på hverdage, har vi åbent begge dage frem til klokken 14.

    I ferieperioder med lavt fremmøde, særligt i sommerferien og mellem jul og nytår, samler vi børnene på tværs af Skovbrynet i én afdeling. Vi tilstræber at holde fire af de fem afdelinger lukket og åbner én afdeling, hvor fællespasningen foregår.

    Når vi har modtaget tilbagemeldinger fra alle forældre om, hvilke børn der kommer i ferien, beslutter vi, hvilken afdeling der holder åbent. Der vil altid være personale til stede fra alle afdelinger, så børnene møder kendte voksne og trygge rammer, også i fællespasningen.

    I de øvrige ferieperioder så som efterårsferie, vinterferie og påske har vi åbent i alle afdelinger.

    Sidst opdateret: 7. november 2025