Afdeling Skovhøj

I Afdeling Skovhøj er målgruppen børn i alderen 0-6 år med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Det indebærer, at børnene har behov for støtte og behandling i form af en individuel tilrettelagt specialpædagogisk indsats.

Der er i alt 30 børn fordelt på grupperne, Larven, Myren, Frøen, Flagermusen og Billen.

I Billen er målgruppen børn med autismespektrumforstyrrelser (ASF) og lignende gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Det indebærer, at børnene har behov for støtte og behandling i form af en individuel tilrettelagt specialpædagogisk indsats i et visualiseret, struktureret og skærmet miljø for at kunne udvikle sig optimalt.

I Flagermusen og Myren er målgruppen  børn med autismespektrumforstyrrelser (ASF) og lignende gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Det indebærer, at børnene har behov for støtte og behandling i form af en individuel tilrettelagt specialpædagogisk indsats i et visualiseret, struktureret og skærmet miljø for at kunne udvikle sig optimalt. Børnene  fungerer på et kognitivt tidligt niveau.

I Larven og Frøen er målgruppen børn med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Det indebærer, at børnene har behov for støtte og behandling i form af en individuel tilrettelagt specialpædagogisk indsats.

Børn i Larven og Frøen vil i perioder få tilbudt individuel terapi eller terapi i gruppe alt efter deres behov. Det kan være fysio-, ergo- eller musikterapi.

Der tilrettelægges en tryg og overskuelig hverdag, som byder på individuelt tilpassede aktiviteter på baggrund af barnets interesser, motivation, kompetencer og udfordringer.

Dagligdagen byder på aktiviteter og leg både ude og inde, hvor der skabes mulighed for at udforske verden og indgå i sociale relationer med både børn og voksne med den støtte, barnet har brug for.

Vi har en stor fælles legeplads, som bliver brugt af alle. Legepladsen er et frirum for de fleste børn. Her møder børnene hinanden på tværs af grupperne, og spontan leg kan opstå, hvilket understøttes af de voksne. Legepladsen rummer mange gode redskaber som gynger, sandkasse, bålsted, bakker, rutsjebaner og balancestubbe, som udfordrer på individuelle niveauer. Ligeledes har vi forskellige køretøjer, så børnene kan drøne afsted på legepladsens stisystemer. Vi har specialgynger, så også de fysisk udfordrede børn kan få en gyngetur.

Eftersom børnegrupperne er forskellige, tilpasses dagsstrukturen herefter. Fælles for alle grupper er, at kommunikation og pædagogik målrettes det enkelte barn. Der anvendes forskellige kommunikationssystemer i arbejdet med leg og sociale kompetencer.

Der arbejdes med forudsigelighed via struktur. Her anvendes bl.a. visuelle støttesystemer. Nogle børn har eget skema, hvor de kan få det overblik og de anvisninger, de har brug for. Nogle børn har brug for at kunne se hele dagen, og andre skal måske blot vide, hvad den næste aktivitet er. De visuelle støttesystemer kan give børnene mulighed for at vælge aktivitet. Nogle børn får anvisninger ved hjælp af konkreter.

Vi anvender pædagogisk massage for at hjælpe børnene med at regulere deres nervesystem. Børnene får fx pause ved at tage på gå- eller cykeltur.

Der er fokus på sansestimulering og pauseaktiviteter. Alle børnene profiterer af tydelige sansestimuli for at bidrage til en øget kropsfornemmelse og dermed fornemmelse af, hvem ”jeg” er. Pauser bidrager til, at børnene får mulighed for at bearbejde de mange indtryk, de får i løbet af dagen.

I forhold til nogle af børnene er der et tværfagligt samarbejde med fysio-, ergo- og musikterapeuter.

Fælles for alle børn er, at der udarbejdes individuelle pædagogiske handleplaner (IPH) for børnene. Forældrene inddrages i udarbejdelse af mål for barnets udvikling. Mål, delmål og tegn på udvikling revideres løbende. Der udarbejdes udviklingsbeskrivelser og afholdes konferencer en gang årligt.

Udgangspunktet for tilrettelæggelsen af Skovhøjs traditioner er, at alle børn kan deltage. 

Fødselsdage

Vi vil gerne fejre barnets fødselsdag. Fødselsdagen kan foregå i børnehaven eller hjemme hos barnet. Forældre og medarbejdere samarbejder om, hvor og hvordan fødselsdagen skal holdes. Skovhøj tilbyder at lave et visuelt forløb til børnene, så de ved, hvad der skal foregå.
De andre børn fra gruppen laver små gaver til fødselsdagsbarnet. Medarbejderne arrangerer sange og gave uddeling. 

Fastelavn

Vi holder fastelavn for børnene, for at de kan øve sig i at være til fastelavn, hvis de skal det med familien.
Børn og voksne er udklædte. Medarbejderne laver evt. visuelt forløb til børnene. Hele afdelingen slår katten af tønden. Der er slikposer, og senere får vi fastelavnsboller. 

Påske

Vi synger påskesange til samling og finder påskeæg. 

Sommerfest

Afholdes for alle børn, forældre og søskende. Bedsteforældre er også velkomne. Medarbejderne laver efter behov visuelt forløb til dagen.

Sluttefest

For de børn, der skal i skole ,holdes der henover sommeren afsked for børnene og deres familie. Det foregår i de enkelte grupper på barnets sidste dag. 

Julefest

I december holder vi julefest for børn og deres familier. Medarbejderne laver evt. visuelt forløb til dagen. Måske kommer julemanden forbi. Derefter er der hygge i grupperne.

Afdeling Skovhøj er beliggende Janesvej 2 i Brabrand på samme adresse som Stensagerskolen (Specialskole).

Der er plads til leg, til indlæring, til ro, til søvn og til at indlære nye aktiviteter og færdigheder eksempelvis selvhjulpethed.

Der er en stor legeplads med bålhytte og mulighed for ture i nærområdet.

Vores neuropædagogiske og neuropsykologiske tilgang til børnene er med en teoretisk forståelse for hjernen og de dysfunktioner, som måtte kunne antages grundet børnenes adfærd. Vores pædagogiske praksis er bygget op med udgangspunkt i interesser og dét børnene godt kan, det de er gode til og gerne vil. Dette er fundamentet for trivsel, udvikling og læring hos børnene.

TEACCH

(Treatment and Education of Autistic and related Communication handicapped Children)

TEACCH handler grundlæggende om at respektere barnets måde at være på og forstå på. Barnet har ret til at bevare sine interesser og særpræg. Der fokuseres på det enkelte barns udviklingsmuligheder især med hensyn til selvstændighed og handlemuligheder. Hverdagen er baseret på at fremme kommunikation og forståelse gennem visualisering og konkretisering i en fast struktureret ramme. I stedet for udelukkende at instruere barnet verbalt, er der lagt vægt på brugen af visuelle virkemidler. Der tages højde for det enkelte barns behov såvel som gruppens behov. Yderligere information kan findes på teacch.com.

Hverdagen er forudsigelig  via struktur, genkendelighed og kontinuitet. Vi lægger vægt på, at specialpædagogikken tager sit afsæt i at børnene får de samme oplevelser, som andre børn kombineret med den specialpædagogiske indsats.

Vores faglighed består i høj grad af viden om funktionsnedsættelse og udviklingsforstyrrelse. Det vil sige en forståelse af det enkelte barns særlige behov. Vi arbejder med at se og forstå det enkelte barns ressourcer og udfordringer. Vi arbejder tæt sammen med forældre, eksterne samarbejdsparter og kollegaer. Vi justerer hele tiden på indsatsen omkring barnet for at sikre trivsel, udvikling læring.

I Skovhøj indretter vi læringsmiljøer, så de medvirker til trivsel, læring og udvikling gennem samvær, men også med plads til ro og fordybelse. Pause fra fællesskabet er ofte vigtigt for barnet, og her overvejer vi hvornår, og på hvilken måde eller hvilken form pausen skal have for at opnå effekt for barnet.

Børn i Skovhøj skal have et alsidigt kommunikationstilbud og skal opleve sig som en del af en social sammenhæng. De skal føle sig imødekommet og relatereret til deres omverden i det omfang, det er muligt. Vi støtter barnet i at udtrykke ønsker og behov og giver barnet handlemuligheder i mødet med andre.

Kommunikation foregår i alle dagligdagens funktioner og samspil. Kommunikation er essensen i det daglige samvær i Skovhøj. Kommunikation er både verbal, men i lige så høj grad ved hjælp af pictogrammer, konkreter, Tegn til Tale, fotos m.m.

I Afdeling Skovhøj kan følgende specialpædagogiske tilgange anvendes:

• PECS (The Picture Exchange Communication System) er en billedbaseret kommunikationsmetode, der kan styrke kommunikations- og sprogudvikling for primært børn med autisme og komplekse kommunikationsbehov.
  Metoden er et visuelt kommunikationssystem, der består af seks faser, og som begynder med udveksling af simple billedikoner, der senere bruges til at opbygge mere nuancerede sætninger.
• Sociale historier En social historie er en lille fortælling om en social situation, barnet kan have svært ved. Den sociale historie fortæller barnet, hvad der skal ske i en bestemt social situation, og hvorfor det sker. Historien er fortalt fra barnets synsvinkel og sværhedsgraden indrettes efter barnet. Historien læses for barnet, indtil barnet har tillært sig de færdigheder, historien beskriver.
• Tegn til Tale (TTT) er et kommunikationsredskab til bearbejdelse af oplevelser, tanker, følelser samt mulighed for at medbestemmelse. TTT understøtter det talte ord/verbale sprog, fordi der sættes tegn på de meningsbærende ord.
• Billedkommunikation kan understøtte talesproget. Det består fx af forskellige former for skemaer, personlige fotobøger, kommunikationsbøger, vælgebøger og vælgevæg, der alle har til formål at at styrke og udvikle barnets kommunikative kompetencer.
• Sansestimulation tilpasses det enkelte barn, f.eks. massage, kugledyne, bad eller naturen. Sansestimulation udvikler hjernens evne til at sortere, organisere og bearbejde sanseindtryk samt regulere og modulere, dvs. hæmme eller fremme information fra sanserne. Ved kognitive funktionsnedsættelser er denne evne ofte hæmmet.
• Totalkommunikation kan kort beskrives som summen af alle nonverbale og verbale kommunikationsformer, som vi benytter os af i kommunikationen. Medarbejderne har kompetencer til at kunne anvende et meget bredt spektrum af kommunikationsteknikker, så børnene kan få optimal mulighed for at kommunikere.

I de år, barnet går i dagtilbuddet, kommunikerer vi med forældrene primært via møder, AULA, eller telefonsamtaler. Hyppigheden og formen afstemmes efter barnets og forældrenes behov.

Der afholdes forældresamtaler i afdelingen for at understøtte samarbejdet mellem forældre og medarbejdere med henblik på at skabe de bedst mulige forudsætninger for barnets trivsel, udvikling og læring. Her vil der blive talt om barnets individuelle handleplan (IPH), som justeres løbende.

En gang årligt i gennemsnit afholdes konference, hvor der gøres status over barnets udvikling. Her drøftes også, om barnet stadig er i det rette tilbud. I konferencen deltager forældre, medarbejder, pædagogisk leder, evt. terapeut, rådgiver og  andre relevante eksterne samarbejdsparter.

Der afholdes fælles forældremøde med valg til bestyrelsen i slutningen af august.

Oversigt over fastlagte møder

• Intromøde inden eller kort tid efter barnet begynder.
• Ca.3 måneder efter barnet er begyndt afholdes forældresamtale, hvor barnets individuelle pædagogiske handleplan er dagsordensat.
• En gang årligt afholdes statusmøde, hvor forældre og kontaktpædagog deltager
• En gang årligt afholdes konference med deltagelse af forældre og eksterne samarbejdsparter.

Øvrigt forældresamarbejde

• Kommunikation via AULA
• Forældresamtaler efter behov.

Nogle af børnene i Afdeling Skovhøj modtager terapi.

Terapeuterne undersøger og behandler børnene i Afdeling Skovhøj samt vejleder og samarbejder med pædagoger og forældre. Terapeuterne arbejder med børnene i afdelingens terapirum. Herudover foregår terapien i børnenes daglige miljø f.eks. i grupperne, i køkkenet eller på badeværelset. I planlægningen af det enkelte barns behandlingstider tages højde for barnets øvrige aktiviteter i samarbejde med pædagogerne. Terapeuterne arbejder tæt sammen, kan have tværfaglige gruppeforløb såvel som individuelle forløb, ligesom de laver undersøgelser både monofagligt og tværfagligt.

Vurderingen og prioriteringen af behovet beror på faglige undersøgelser og vurderinger, samt en ressourcevurdering.

Terapeuterne samarbejder med pædagogerne, som udfører særlige specialpædagogiske tiltag samt viderefører flere af de tiltag terapeuterne igangsætter.

Ergoterapeut, fysioterapeut og musikterapeut undersøger barnet, når det begynder i afdelingen. Det sker indenfor de første 3 mdr.

Terapeuterne revurderer den terapeutiske indsats for barnet med jævne mellemrum og justerer indsatsen undervejs.

Terapien er repræsenteret i handleplansdage, hvor der beskrives individuelle mål, ydelser og tegn effekt for barnet (Individuelle pædagogiske handleplaner: IPH).

Fysioterapi

Målet med den fysioterapeutiske indsats er at skabe sammenhæng mellem barnet, aktiviteter og omgivelser med henblik på at muliggøre og fremme deltagelse og aktiviteter, der giver mening i barnets dagligdag.

Fysioterapeuten arbejder primært med, at barnet opnår en så hensigtsmæssig brug af kroppen som muligt. Fysioterapi til børn med funktionsnedsættelse understøtter den grovmotoriske og sansemotoriske udvikling som f.eks. at kravle, hoppe, gynge, rejse sig, sætte sig, gribe, kaste eller cykle.

Derudover arbejder fysioterapeuten med at mindske eventuelle fejlstillinger i barnets krop gennem aktiv udspænding.

Fysioterapeuten vejleder i brug af hjælpemidler som skinner, ståstativer, stole, kørestole og cykler.

Fysioterapeuten vejleder forældre og pædagoger i håndtering af barnet i daglige funktioner og i forflytninger.

Den motoriske træning foregår gennem leg og øvelser, der tager udgangspunkt i barnets daglige funktioner og aktiviteter, samt barnets motivation.

Ergoterapi

Målet med ergoterapi er at fremme barnets muligheder for deltagelse i leg og aktiviteter i dagligdagen i børnehaven. Under hensyntagen til barnets ressourcer og behov i hverdagen tilrettelægges de ergoterapeutiske aktiviteter, så de giver barnet mulighed for udfordring, valg og succes.

Der lægges vægt på, at vores arbejde altid tager udgangspunkt i respekt for barnet og søger gennem leg at motivere til træning og behandling. I ergoterapien tager vi højde for barnets individuelle behov og understøtter med kompenserende tiltag, for at opnå succes, så barnet kan være med i aktiviteter.

Vi begynder der, hvor barnet har størst mulighed for succes og arbejder hen mod det, som er svært.

Børn som modtager ergoterapi kan have brug for at få styrket funktioner inden for fin-, sansemotorik, koncentration/opmærksomhed, overblik og mundmotorik.

Den ergoterapeutiske træning kan eksempelvis bestå af; at tage tøj på, at berøre fx modellervoks, at øve mundmotorik, at spise, spille spil eller at tegne.

Behandling foregår både individuelt og i små hold, i terapirum og i grupperummet.

Musikterapi

Målet med den musikterapeutiske indsats er primært at motivere og styrke barnets muligheder for kontakt og kommunikation, herunder også det sproglige udtryk.

Musikterapeuten arbejder med at styrke barnets evne til opmærksomhed, koncentration og fordybelse.

Der arbejdes også med at fremme barnets forståelse for eksempelvis turtagning og med at styrke den sociale og følelsesmæssige udvikling.

Musikterapeuten anvender både komponerede børnesange, improvisation, bevægelseslege og leg med lyd. Musikken er ikke målet i sig selv, men et redskab til at etablere kontakt og udvikle barnets evne til at være i samspil.

Musik forstås bredt som al lyd lavet med stemmen, kroppen eller på instrumenter. Der er fokus på det personlige udtryk frem for det færdige produkt. Gennem musikken får barnet lyst til at tage del i en udveksling i lyd og musik og får dermed styrket sine kommunikative færdigheder. Barnet kan udleve stemninger og følelser i musikken og indgå aktivt i kommunikative samspil på trods af manglende eller begrænset sprog.